Pleje

Opstaldning

Vi er aldrig rigtig gået med på ideen med løsdrift. Løsdrift egner sig kun til voksne og uproblematiske heste. Løsdrift er smart, hvis man har for mange heste og vil have nemt ved at muge ud. Vores heste står i bokse om natten og er ude hele dagen med foder på folden. Fra maj til september, er de på døgngræs. Specielt ungheste og hingste har godt af, at være i hænder jævnligt og det er meget nemmere at gå over i sin lyse stald og trække en plag ud på gangen og strigle størknet mudder af, fremfor at hente en fugtig hest med våde ben ind for at løfte ben og lign. Magellan, som vi lige har solgt, var utrolig tillidsfuld og ukompliceret og han havde en positiv indstilling til alt. Da han på et tidspunkt var ved at blive solgt til Norge, skulle han røntgenundersøges i benene og han var helt ren på alle billeder. Selvfølgelig er ledmus også arveligt betinget, men boksdrift har i hvert fald været fint for ham. Jeg mener, en unghest som går for meget i flok, bliver ligeglad med mennesker. Jeg har set det meget i England, hvor de ofte lever "halvvildt".

Temperament

Shirens temperament er et helt kapitel for sig selv. Det er som om de ikke har det sidste gear "almindelige" rideheste har. Os, som ikke springer på ryggen af hvad som helst længere, sætter stor pris på dette. Samtidig er de energiske, elegante og har god fremaddrift, ligesom Frederiksborgeren. Da jeg tilred og tilkørte Frederiksborgere, brugte jeg mange flere kræfter, end jeg gør med Shiren. Jeg har selv tilredet 2 hopper og 1 hingst udelukkende med hjælp fra min mand, Søren og det siger ikke så lidt, for han har aldrig haft med heste at gøre, før han mødte mig. Men alt er jo relativt. En god opdragelse er jo halvdelen af hestens adfærd. En temperamentsfuld hest, kan sagtens opføre sig ordentligt, fordi den har været i hænder fra starten og en rolig, godmodig hest kan være en pain, netop fordi den "er så rolig" og dermed ikke har lært det mest elementære. En 2 års Shire, som ikke har løftet ben før, kan være håbløs at lære det, fordi den nu er så stor og stærk og rådet må her være: Gå langt uden om sådan een. Gå efter heste, som kommer hen og vil snakke, hvadenten det er i boks eller på fold. Dem, der ikke vil snakke og går væk fra dig, når du nærmer dig, har ikke tillid til mennesker og der kan ligge meget arbejde i at lære den det.

 

Transport

Vi transporterer Shiren i en alm. 2 tons trailer. Jeg er ikke meget for at sætte 2 fuldvoksne Shire på 185 cm ind i den, men en voksen og en unghest kan sagtens være i den. Ellers skal man have noget større. En god ide er, at lære den at gå i trailer, mens den er føl......

Det ser nu værre ud end det er - Fiona presser på, for at komme ud. Vi er lige kommet hjem fra Show på Sjælland.

 

Fodring

Fodring er det, der skiller sig mest ud fra at have alm. rideheste ( Frederiksborgere ). Shiren tåler og udnytter ikke fuldfoderblandinger og store mængder havre ( stivelse ) særlig godt, hvis det gives rent. Det skal gives sammen med gammeldags groft foder som roer ( -trevler ), hvedeklid og lucerne. Samtidig skal de have bevægelse hver dag. Hvis man sørger for dette, vil jeg næsten garantere, at man ikke får problemer med muk. Den muk Shiren får, er næsten altid det jeg kalder fodermuk eller deciderede mider, som trives i fugtige, varme bokse ( dårlig udmugning ). Det er faktisk aldrig på grund af mudder og vand. Jeg har gjort disse erfaringer selv og vil gerne hjælpe andre til at springe de dårlige erfaringer over. Hvis først hesten har fået muk eller den står med bagbenene over kors og klør det ene ben med det andet, eller bare står og stamper, så er det Sebacil, som skal til. Det fås på recept på apoteket og skal blandes op i vand, som man så vasker benene/sårene med. Skal ikke skylles ud. Prøv evt. med madolie, får du køber Sebacil. Det er nemlig ski.... dyrt.

Shiren kan få fodermuk, hvis:

- Græsset eller wraphøet er for stærkt

- Kraftfoderet er for stærkt ( for meget sukker/stivelse/protein )

- Hesten ikke bevæger sig nok ( for længe på boks )

- For pludseligt foderskift

Vores heste får hvedeklid, gulerødder og ganske lidt fuldfoderblanding til forfangne heste, som ikke indeholder ret meget sukker, stivelse og protein. De får også opblødte roepiller, som giver god energi og er godt til Shires, som ikke vil tage på.

Kløe/ Pelspleje

Shirens hovskæg er desværre også et kapitel for sig selv. Jeg skriver desværre, fordi mange ikke er klar over, hvad det kræver at holde det. Jeg har set tilfælde, hvor ejeren ikke gjorde noget ved hovskægget længere, fordi hesten sparkede efter hende, når hun ville tage på benene. Hesten var åleblank og top gejlet på kroppen, men hovskægget var kulsort, filtret og fyldt med muksår. Det så vanvittigt ud. At hesten sparkede, var fordi det gjorde ondt, når den skulle løfte eller have vasket ben. Alle de små sår svier jo, når den bøjer benet. Hovskægget hører selvfølgelig med til resten af kroppen, når man strigler, så der ikke kommer sår uden man opdager det. Det bedste er selvfølgelig, at undgå at sårene kommer og her er det som tidligere nævnt oftest fodringen, det gælder. Hesten kan godt stå og klø sig på benene uden at have skab eller muk. Ligesom tørhed i manen, kan de også få tørhed i benene, specielt hvis man vasker benene ofte. Ligesom vi kan få tør hud, kan de også få det. Her er det ofte nok at hælde en liter madolie eller 2 i hovskægget, evt. med lidt svovl pulver i, som får sår og skrammer til at hele nemmere.

Sommereksem/kløe

Om en hest har sommer eksem eller alm. kløe er ofte svært at se. Jeg tror alle heste vil klø sig om sommeren, hvis de går meget ude. Vores heste har ikke mulighed for at klø sig på folden ( ingen træer ), men de klør hinanden, også på benene. Hvis jeg tager dem ind på stald, f.eks før en ridetur, kan de godt stå med rumpen op ad væggen og klø halen eller klø sig i manen, men de holder op igen og de har da også alle helt intakte maner og haler. Gik de på fold med træer, ville de måske klø sig hver dag og så tror jeg manerne vil ryge. Jeg mener stadig ikke, de har sommereksem af den grund. Det er først, når deres adfærd påvirkes af det, at man ser forskellen. Hvis hesten ruller sig konstant, sidder på rumpen og klør halen og bider sig på maven eller klør sig op ad de andre heste, er det rigtig slemt. At se en Shire hingst på 1 ton sidde på rumpen og klø sig, er ikke sjov. Der var faktisk en hingst i Sverige, som blev aflivet pga. det. "Snyd, humbug, hvorfor købte jeg også den hest, sælgeren må have vidst det", har køberen måske tænkt. Måske har han ret, men det er mere nærliggende, at hesten ikke har vist symptomer på det, da den stod i England. Vi har lige været på rundrejse i England og set mere end 200 Shire heste. Omtrent halvdelen havde afkløede maner og der var ting, de kunne klø sig på i folden. De heste som ikke havde kløet manerne af, gik på store, åbne og lidt forblæste folde. De havde dog træer i foldene, de kunne klø sig på. Dem, der gik på folde med megen læ ( træer ), havde store problemer. Hvis en hest kommer fra en stor, åben fold til en ny ejer bosiddende tæt på skov og mose, hvor myggene rigtig boltrer sig, kan den godt pludselig vise sig at have sommereksem, men det er ikke opdaget før. Vi har selv avlet en hest, som havde den dejligste dobbeltman og han havde aldrig kløet den, da vi solgte ham til sjælland. Han skulle nu bo tæt på skov og mose og begyndte nu at klø sig. Det skete også for hingsten i Sverige og spørgsmålet er, om ikke hesten kunne have reddet livet ved at flytte til en åben fold, måske en fold tæt på hav, hvor der så godt som ingen fluer eller myg er. Det tror jeg i hvert fald. Det giver også mening for Islandshesten, hvor de importerede heste ofte får sommereksem, når de kommer til DK, simpelthen fordi de ikke har de samme koncentrationer af myg på Island, som i dk.

Hvad skal man så gå efter, når man vil købe en Shire hest uden disse anlæg? Tja, som udgangspunkt, skal dem, der bor tæt på skov gå efter heste, som ikke har kløet manen voldsomt. Har de tendens til at klø sig, vil de ret sikkert fortsætte med det. Til gengæld kan købere, som bor i et mere åbent og luftigt område godt købe en hest, som har kløet sig i manen, måske vil den ligefrem stoppe med det, ved at blive flyttet til et andet sted. Det er altså ikke umiddelbart så lige til. Man taler også om, at en hoppe eller hingst kan give anlæggene videre til afkommet og avlsmæssigt er en hingst med klar tendens til sommereksem ikke interessant, uanset hvor god den ellers er. Det skyldes selvfølgelig det store antal føl den kan nå at lave på bare et år, hvorimod en hoppe trods alt kun får et føl om året. 

Omgivelserne for hesten er det man selv kan regulere, hvis man står med en hest med denne lidelse.