Køb af Shire

Flere af vore kunder har forelsket sig i Shiren og vil gerne købe een, men ved ofte ikke, hvad de vil have. Det er vigtigt, at man forhører sig hos andre Shireejere eller tager ud og ser på andre Shires inden køb. Man skal ikke gå til ejere af alm. ridehesteracer, for de aner for det meste intet om Shiren og dens specielle krav og anatomi. De kan gøre een unødigt bekymret, fordi den ikke ligner en "normal" ridehest. Måske er de ligefrem lidt jaloux på een, fordi de pludselig står ved siden af en hest på 185 cm og så får man hele svadaen. Hestefolk er ofte egoistiske og under ikke andre, at de er glade for deres hest. Derfor har vi prøvet at lave denne guide til købet af den "rigtige" hest. Man bør undersøge på forhånd, om Shiren kræver noget specielt i forhold til den fjordhest, man måske lige har skilt sig af med. Shiren er jo en gammeldags race og dens fordøjelse er også gammeldags. Dvs. den skal leve så naturligt som muligt. Den tåler ikke store mængder korn og halm, men skal have hø ad libitum. Man skal gøre sig klart, at det selvfølgelig kræver noget at holde 1 ton Shire ved godt huld. Mange Shire heste er for dårligt fodret og får ikke nok, specielt grovfoder. Et godt grovfoder er det vigtigste og det kan ikke siges tit nok. En voksen Shire i udstillingsform æder nemt 3 baller hø om dagen, alt efter størrelse og behov. Desuden kan man fodre med hvedeklid, gulerødder, roer, olie, mineraler og evt lidt korn, hvis den kan tåle det. Halm er ikke et brugbart fodermiddel for en Shire, som bruges til kørsel, ridning og avl. Der er ikke foderværdi nok i det. Det hedder hø, hø og hø. Hvis hesten altid har høhækken fuld, undgår man kolik og tarmslyng og man kan spare på kraftfoderet. Shiren er ikke en 23 timers boks hest - den får muk af, at stå stille. Læs også "Pleje".

Avlshest

Er det med henblik på avl, først og fremmest, så bør man finde en hest så tæt på avlsmålet som muligt. Størrelsen er noget mange går op i, men betyder ikke alt, hvis hesten ikke er sat ordentlig sammen. Man bør gå efter en harmonisk hest, som er dyb og bred og med gode bevægelser. En stor god hest vil dog altid slå en lille lige så god hest ved en udstilling. Det vil sige, at den lille skal være meget god for at slå den store gode hest. Som tommelfingerregel er en Shire  stor, når den er ca. 182 cm i stg. og derover. Der er ikke krav om bestemte aftegn i avlsmålet, men der er absolut "skjulte" krav. Den hest mange avlere vil avle, er en stor, sort hest med 4 hvide ben og bred strimmelblis. Både fordi det ser godt ud, men også fordi efterspørgslen på denne type er enorm over hele verden. Dette har så også betydet, at næsten alt kan sælges, bare det er sort og har 4 hvide ben. Derfor skal man være vågen, når man køber en sort avlshest. Stamtavlen er god at gå efter i denne sammenhæng. Samtidig er 4 hvide ben blevet et "skjult" avlsmål og prisen er derefter. Aftegnene siger jo ikke noget om hestens kvalitet, men man er nødt til at forholde sig til det. Men det skal ikke være afgørende for købet af en hest man ellers godt kan lide, hvis hesten har et eller 2 sorte ben. En hoppe kan jo godt få et føl med 4 hvide, f.eks,hvis hingsten giver det videre eller de 4 hvide er længere tilbage i stamtavlen. I England er avlshingstene til gengæld næsten alle med 4 hvide ben. Den nye generation af unghingste og alle de hingste vi ser på vores årlige tur til et stort show, har alle 4 hvide ben, for hoppeejerne går efter disse hingste. Der kan være et par enkelte med et sort forben, men sidste år havde alle ca. 50 hingste 4 hvide ben.

En god avls-/udstillingshoppe skal være lang i ryggen og bred over lænden, så hun har plads til føllet. Er ofte lidt blød i ryggen og lidt overbygget.

En god avls-/udstillingshingst skal være kort i ryggen og være mere kompakt end hoppen. Han er ikke så bred over lænden. 

 

Stor og feminin kvalitetsavlshoppe, men ikke det rigtige valg til ridebanen.

 

Ridehest/kørehest

Hvis man søger en hest til ridning og kørsel, er der andre ting man bør gå efter. Hvis man vil have mere end en skovturshest, skal man finde en lettere og mere højtstillet type. Dvs. knap så dyb og med mere luft under. Den skal have en stærk overlinie, dvs. kort ryg og ikke med for meget svaj. Kroghas og "åben hovstilling"er meget udbredt, men bør undgås, for det slider på kodeleddet. "Åben hovstilling" vil sige, at baghovene peger udad, i stedet for lige frem.Hvis typen er svær at finde, bør man finde en Shire på 170-180 cm i stg. Hvis de er større, kan de være tunge at arbejde med på ridebanen og det er ofte meget svært at få dem i balance. Samtidig er det svært at få seletøj til en hest på 185 cm med 170 cm i bringestykke!! ( Vores Nanna har disse mål ). Ofte passer alm. vogne og seler til heste på 170-180 cm. Det kan være meget svært at finde Shires, som er tilkørt eller tilredet, da de enten "bare går der" eller bruges udelukkende til udstilling. Specielt vedr. kørsel, men også ang. ridning, skal man kende sin egen grænse og evner. Jeg har meget stor respekt for det at tilkøre en hest selv. Det kan gå så frygtelig galt, hvis man er uerfaren og vil tilkøre sin hest. Der er historier om selv garvede kuske, som holder op med at køre med heste, fordi de kommer ud for et uheld af enten teknisk art eller fordi hesten bliver bange og løber af sted med vognen. Jeg hører ofte hesteejere sige, at deres nye unghest skal tilrides og tilkøres, selvom de aldrig selv har siddet bag en hest før. Når jeg så ser, hvordan hesten mangler respekt for ejeren fuldstændig og får lov at gøre som den vil, så tænker man jo sit. Som udgangspunkt er en uerfaren kusk og en uerfaren ( rå ) hest en rigtig dårlig blanding, som næsten kun kan gå galt, med mindre kusken har en rigtig god hjælper med under hele forløbet. En erfaren hest til en uerfaren kusk eller en erfaren kusk til en uerfaren hest er vejen frem. Selv om man sender sin hest til tilkørsel hos en dygtig kusk, er det jo først, når hesten kommer hjem til ejeren, at den rigtig skal vise hvad den har lært. Det er ligesom at tage kørekort - selvom man har fået kørekortet, er det først bagefter man får rutinen. Det samme gælder for kørehesten. Den har måske været kørt hver 2. eller 3. dag hos træneren og er blevet brugt godt og kommer så hjem til ejeren, står måske stille en uge og får rigtig samlet krudt og eksploderer så første gang den bliver spændt for. Mere skal der ikke til. I dette tilfælde er det vigtigt med en overlevering eller træning fra den kusk, som har tilkørt hesten. Gerne decideret undervisning. Vores hoppe Louise har et utroligt temperament, som gør, at hun bare gør hvad hun skal og hun kan stå en måned og så pludselig blive spændt for og så kører vi bare. Andre ( som vores hingst, Upper ) kræver hyppig forspænding og kørsel/ridning for at holde temperamentet nede og det skal man være klar over og sige til sig selv: har jeg tid/evner til at køre/ride så meget med denne hest eller skal jeg vælge en roligere hest? Det sjove og hyggelige ved køre/rideturen forsvinder jo helt, hvis man konstant er bange for hvad hesten finder på.

Brænder man for ridning og kørsel, er der andre kriterier, man bør gå op i.

Føl/ungheste

er vores foretrukne "type". Vi kan bedst lide at træne og opdrætte hestene. Fordelen er, at man ved hvad hesten har prøvet og man kan forme dem som man selv mener er rigtigt. Ulempen er, at man ikke rigtig ved, hvordan den ender med at blive - bliver den det avlsdyr man gik og håbede eller udviklede den sig anderledes? Man kan heller ikke rigtig bruge den til noget på grund af alderen, samtidig med, at der skal bruges penge på ordentlig foder. Man skal kende sin egen grænse og vide med sig selv, om man virkelig kan tilride eller tilkøre 800 kg unghest eller om man burde købe en voksen hest, som er klar til at bestille noget. Unghesten er billigere ved køb, men kræver udgifter til foder og pleje i flere år, før man kan bruge den. Måske køber man en unghest, fordi den ser let og elegant ud, men den udvikler sig til en kraftig, tung hest.

 

Voksen hest

En voksen hest er det rette, hvis man har et billede inde i sit hoved, om hvordan den skal se ud. Den er klar til tilridning og tilkørsel, hvis den ikke allerede er det. Ofte kan man købe en "pakkeløsning", f.eks en redet hoppe, som er drægtig og har føl ved siden. ( Prisen er så derefter ). Hesten er færdigvokset, har måske vundet udstillinger og man ved hvad den er blevet til. Prisen er højere, men du ved ( næsten ) hvad du får.

Ulempen er, at man ikke ved hvad hesten har været igennem i sit flerårige liv. Måske har den været ude for hændelser, som har påvirket den i negativ retning eller hesten har udviklet/indbygget en skræk for f.eks blege løsdriftssvin eller anden trafik. Vores Nanna har denne sindssyge skræk og jeg opdagede det selvfølgelig en dag, hvor rideturen gik forbi sådan en gård. Når 1,1 tons hest pludselig bliver let på tå som en plag, skal man have vilje til at gå imod.

Hesten kan også have haft helbredsmæssige problemer. Her er nøgleordet "tillid" til sælgeren.

Køber man en 5 årig sort hoppe f.eks, uden føl, skal man være opmærksom, for når man ved, at sorte hopper er efterspurgte, er der måske en grund til at den ikke har føl. Måske kan den ikke blive drægtig. Det gør dog ikke noget, hvis man kun skal ride. Man skal også checke om, den har papirerne i orden - har den ikke det, kan et evt. afkom ikke registreres og den kan være svær at sælge igen af samme årsag. Som udgangspunkt er gode sorte og brune voksne kvalitetsheste ikke billige.

Når hesten kommer hjem

Når man har besluttet sig for at købe hesten og man trækker den ind i den velstrøede, nye boks, er den et, stort potentielt kolik tilfælde. Specielt ved længere transporter ( 6 timer eller mere ). Har man selv hentet den, kan man se, hvor meget den har ædt undervejs. Er det en prof. transport, ved man ikke, hvor meget den har ædt og drukket, selv om chaufføren siger alt er ok. Hesten er ofte så stresset, så den ingenting har ædt, lysken er helt opkneben og den ser tynd og ranglet ud og man tænker: hvad er det jeg har købt. En stresset hest kan være helt rolig og behøver ikke fare rundt i boksen. Mange tænker så: nu skal den bare have et godt foder, med godt med korn. Lad endelig være med det. Giv kun hø de første par dage, lidt ad gangen. Når så maven er fyldt ud, kan man starte så småt med de tidligere nævnte fodertyper ( Betfor, hvedeklid, olie....) Jeg kender flere, som har mistet deres lige hjemkomne hest, fordi den fik for meget foder på een gang. Hesten er også udsat for andre sygdomme, når den er stresset og får man den hjem om vinteren, så skal den ikke på fold mere end 1/2 time om dagen den første måned. Begge vores engelsk importerede heste, fik lungebetændelse, selvom jeg synes, jeg passede på. Får man den hjem om sommeren, er det bedste, at lukke den på fold alene ( bevægelse ). Men hvis der er meget græs, så pas på den ikke får kolik, fordi den æder for hurtigt.

 

Håber ovennævnte kan være til hjælp eller måske er du blevet endnu mere usikker, end du var før. Hvis det er tilfældet, så tøv ikke med at kontakte os.