Willowshires
Forside > Hopper > Nanna Blau ( R.I.P ) 03.03.2009

Nanna Blau ( R.I.P ) 03.03.2009

Far: Amadeus 8503484

Mor: Abbendown Anette 8140342

Morfar: Bullbridge Traveller 45584

Vi har mistet vores første hest og hesten, der startede hele Shire kapitlet her hos os. Hun måtte aflives, da hun fik en kæbesygdom, som gjorde, at hun ikke kunne tygge hø.

Nanna Blau var vores første Shire hest. Jeg faldt for hendes fantastiske udstråling, arrogance og pragtfulde bevægelse. At se så stor en hest have så fremgribende en gang ses sjældent. Hun målte 187 cm og har været oppe på ca. 1200 kilo. Hun blev 20 år og var frisk lige til det sidste, selvom hun havde tabt ca. 200 kg. og var lidt stiv i bagbenene. Desværre fik hun aldrig føl. Billedet er taget ved det Svenske Shire Horse Show i 2002, hvor hun blev Bedste Shire Hest og slog flere engelskavlede stjerner. Det var vores første show og vi var meget stolte af hende. Hun har kanon gode papirer, så det er ærgerligt, at vi ikke kan føre hendes linie videre.

Hun var een af de mest udtryksfulde hopper, jeg har set ( i al beskedenhed ) og vi får aldrig en dame med så meget star quality og gang, som hun havde.

Nanna ved det Fynske Dyrskue 2000

Er der noget, som en tur i det grønne?