Willowshires
Forside > Hingste > Upper Delves Radar ( R.I.P 23/12-2011)

Upper Delves Radar ( R.I.P 23/12-2011)

Far: Lancashire Supreme 46529

Mor: Shirland Primrose 145362

Morfar: Royston Mascot 46047

Hvor skal jeg starte.....Upper er nok den bedste hest, jeg har ( haft ). Ikke så meget udstillingsmæssigt og eksteriørmæssigt, men mere i hjertet. Vi købte ham ved Spring Show i England, da han var 2 år gammel. Alle hingste stod i deres bokse med bagparten ud mod gangen og hang eller var bundet op. Ikke i Uppers boks - der var liv og glade dage, han gik løs rundt og gitteret var åbent, så han kunne kigge ud. Det gjorde han hele tiden og var rigtig fræk og nappede lidt i éns jakke, selvom man kunne se, at han godt vidste det var forbudt. Han fulgte med i alt og det var det jeg faldt for, samtidig med hans store tillid til mennesker. Hjem kom han og det stod hurtigt klart, at han ikke havde prøvet ret meget i livet. Alting skulle foregå i halvt tempo af, hvad vi normalt gjorde. Når man tog hensyn til dette, gik det rigtig godt, for han fik ret hurtigt meget stor tillid til een og jeg mærkede det som om han overgav sig til mig, når der var fare på færde eller noget nyt skulle læres, i stedet for at flippe ud. Det var rigtig fedt, men også lidt ærefrygtindgydende, for jeg ville jo helst have, at det gik godt første gang, så han ikke lærte noget dumt. Det gælder selvfølgelig også for alle andre heste, men han underkastede sig mig totalt hvor alle andre flipper ud og prøver at løbe væk eller gøre noget andet skørt og det har jeg aldrig prøvet med en hest før ( kun med Louise, men hun er jo rolig i forvejen ). Han kommer altid hen til mig på folden og har en kæmpe, kæmpe arbejdsglæde og gålyst. Derfor kræver han også lidt mere aktivering end resten af flokken. Han er blevet meget mere hingstet og selvsikker nu, men det han lærte som unghingst, kan han endnu og derfor er han nem at have med at gøre. Han er meget hingstet på visse tidspunkter og meget bevidst om sin flok. Bare jeg henter een på folden, begynder han at kalde og blive urolig. På rideturen får han også fortalt alle heste i nærheden, at nu er Upper på vej, også selvom der ikke er heste at se - så kalder han og venter på at nogen skal svare ham, selvom han er 7 km hjemmefra. Men efter aftenfodringen kan man høre den berømte knappenål, selvom der står 3 hingste ved siden af hinanden og 3 hopper på den anden side.....Upper har klaret sig godt til udstilling, han har dog svært ved at slappe af og får ofte ikke vist den bedste skridt og trav, selvom han faktisk har en rigtig god skridt og middel trav. Til gengæld har han en kanon udstråling, som kompenserer for førnævnte hos dommere og publikum. Han måler nu ca. 184 cm.

Uppers meritter:

2003: Reserve Champion Stallion v. Swedish Shire Horse Show i Växjö 2003

2004: Færdigkåret med 8 i helhed v. hingstekåring i Randers

2006: Opnåede 24 points og ærespræmie v. Roskilde Dyrskue 2006

2006: Supreme Champion Stallion v. Danish Shire Horse Show 2006                     

2007: 24 points og Skuets Bedste Hingst v. det Fynske Dyrskue 2007

 

Upper ved årets Roskilde Dyrskue, hvor vi deltog i Shireforeningens opvisning

 

 

 

Ved Roskilde Dyrskue 2006, fik Upper 24 points og ærespræmie, hvilket vi selvfølgelig var meget glade og stolte over.

 

 

 

 

 

Dommer John Williamson ser koncentreret ud.

 

Okay, hvor er de hopper......?

 

 

Charme, selvtillid og lækkert hår.......

 

 

 

 

Undermenu