Willowshires
Forside > Aktiviteter

Aktiviteter

Udstillinger

Vi udstiller hestene så meget vi kan, først og fremmest for at få hestene vurderet seriøst. Det synes vi er nødvendigt, for at vide om vi er på rette vej avlsmæssigt. Det er ofte vanskeligt derhjemme, at vurdere sine heste objektivt. På dyrskuer og udstillinger kan man sammenligne andres med sine egne. For føl og ungheste er det super vigtigt at komme med til store begivenheder, for de lærer meget af det. Vores unghoppe Miss Fiona rejste 2 gange fra Bornholm til Sjælland som føl og vi har aldrig haft problemer med hende. Hun er nem at læsse i traileren og står roligt på hele rejsen.

Opvisninger

Her på Willowshires kan vi godt lide at vise hestene frem og vise, at man rent faktisk kan bruge Shiren til andet end at have gående derhjemme. 

Ved det Bornholmske Dyrskue 2007 havde vi tilmeldt os til 2 indslag: Shiregalop og en decideret opvisning med dressur, spring og kørsel. Jesper fra Kalundborg kørte med sine 2 unghopper, Ayoe red Upper og Mette sprang på Freja.